Nye Nordica modeller til professionelle håndværkere

Erhvervstrailer GN242 Nordica N20-420-2

Nu bydes der for alvor ind på segmentet for professionelle erhvervstrailere!

2 store lad-størrelser og total vægt fra 1350 til 2000kg

Den populære NORDICA serie udvides med 2 nye 2-akslede grundmodeller med store lad på henholdsvis 320x168cm og 420x215cm. Begge med 40 cm høje stålsider. 420 modellen har derudover 2-delt side med stolpe i midten.  Begge grundmodeller kan leveres med totalvægt op til 2 tons.

Ud fra vores kendskab til markedet forventer vi, at Nordica 320 bliver den mest populære erhvervstrailer i serien. Den vil i første omgang blive tilbudt i en version N20-320-2 med totalvægt på 2000kg med nyttelast på 1500kg, samt den lettere N13-320-2 med totalvægt på 1350kg og nyttelast på 890kg.

Nordica 420 vil kun blive tilbudt her fra DNTH Trailer i versionen N20-420-2 med totalvægt på 2000kg. Nyttelast på denne version er 1350 kg.

Det er i øvrigt værd at bemærke at de nye Nordica modeller leveres med bremsesystem og aksler fra tyske AL-KO. 2 tons versioner bygges med stor 200x50mm hjulbremse, samt 5-huls fælgtilslutning.

Konstrueret med mange fordele

En gennemtænkt konstruktion og anvendelse af modulære standardkomponenter sikrer, at de nye trailere tilbydes til yderst attraktive priser, også selv om de leveres i en høj kvalitet og er bestykket med komponenter fra anerkendte tyske leverandører.

Chassis og lad-opbygning er nittet og sammenboltet. Det sikrer en forholdsvis nem udskiftning af komponenter i forbindelse med reparation. Således ødelægger man ikke galvaniseringen (korrosionsbeskyttelsen) af vitale chassisdele.

Bundplader er monteret med en mindre sænkning i laddets brede stålramme. Den brede stålramme sikrer, at traileren kan læsses med gaffeltruck uden at kanten af bundpladen ødelægges af læssegafler. I hver side af den brede stålramme forefindes flere surrings-punkter så gods kan fastgøres forsvarligt.

Stålsiderne er lavet med et bagskjold som afstiver stålsiden og samtidig fungerer som et indvendigt buleskjold. Småbuler der måtte opstå med tidens brug ses således ikke på ydersiden. Løsningen sikrer derudover at man ikke får en kant indvendig som kræver oprensning efter transport af løst gods som for eksempel grus, træflis og lignende.

Alle Nordica modeller er EU-typegodkendte og bygges for eksempel med nedfældelige sider samt aftagelige hjørnestolper. Trailerne må og kan således anvendes til godstransport som flad platform, – det giver mulighed for transport af gods som kan være bredere end trailerens totale bredde. (skal i så fald markeres).

De første leverancer er landet!

Vi kan allerede nu tilbyde de nye NORDICA 320 / 420 erhvervstrailere herfra Haarby. Modeller samt specifikationer kan ses i links herunder

Du kan også se de nye modeller på producentens hjemmeside neptun-anhaenger.com