Tidligere fandtes der kun én Neptun Nordica modelserie med sammenboltede chassiser. Og den har været, og er fortsat meget populær.
Imidlertid har fabrikken, det seneste halvår, barslet med yderligere 2 serier baseret på samme platform. Det betyder at der nu tilbydes 3 forskellige specifikationer:
GOD, BEDRE, BEDST
BaseLine er betegnelsen for en konkurrencedygtig specifikation som kan tilfredsstille de fleste kunder til 2-akslede trailere uden bremser. Kort beskrevet tilbyder BaseLine 30cm nedfældbare stålsider, løse svejste hjørnestolper, 4 indvendige surringsøjer, ny-konstruerede 2-delte fastboltede trækvanger samt 7-polet AJBA el-system.
PLUS– er videreførelsen af den oprindelige specifikation, som dog har fået væsentlige opgraderinger. PLUS-serien har 40cm nedfældbare stålsider med bagskjold og nyt forbedret lukketøj, samt hjørnestolper som nu er svejste. Den har derudover 8 indvendige surringsøjer, 13-polet ASPÖCK lygtesystem. PLUS-serien bygges fortsat med den meget kraftige svejste varmforzinkede træktriangel.
ELITE serien er målrettet de kræsne kunder, som søger højere kvalitet og ønsker eksklusivt design. ELITE bygges med 30cm nedfældbare aluminiums-sider. Derudover har den samme specifikation som PLUS modellen. Den store fordel som opnås med ELITE, er reduceret egenvægt og deraf højere nyttelast, grundet de lette aluminiumssider.
Har du lyst til at se eller høre mere om de nye modeller, så kom forbi os i Vissenbjerg og få en uforpligtende præsentation.

