..En rund ting i konstant bevægelse
Stempelringe er en yderst vigtigte komponent i en forbrændingsmotor. Hos DNTH markedsfører vi hovedsagligt den bedste kvalitet af stempelringe fra Japanske NPR. Stempelringe anses ofte af usagkyndige som et relativt generisk produkt. Imidlertid er teknologien bag stempelringe yderst gennemarbejdet og ringsættene sammensættes i høj grad til en specifik motors anvendelse, ydeevne og konstruktion.
Stempelringene i en motor har flere funktioner
> Gas forsegling af forbrændingskammeret
> Regulering af oliefilmen på cylinderoverfladen
> Varmeafledning fra stemplel til cylinder
> Mindske slitagen af stempler, cylindre og stempelringe
Den konstante videreudvikling af forbrændingsmotoren øger kravet til kvaliteten af stempelringe, så de imødekommer og modstår den termiske og mekaniske belastning af komponenten samtiding med at de tilladelige tekniske tolerencer indsnævres.
Dette fordrer en innovativ teknologi for stempelringe som NPR har imødekommet og således i dag har gjort virksomheden til verdens største producent og foretrukne leverandør til bilfabrikker og motorproducenter.
Udviklingen er således gået fra en simpel støbejernsring til slidminimerende overfladebehandlede stålringe…
Ringsæt til benzinmotorer
Indenfor benzinmotorer er der gennem de senere år udviklet stempelringe mod specifikke målsætninger for at reducere brændstofforbrug samt Co2 kvælstofudledning. NPR har derfor produktudviklet målrettet mod:
> Reduceret slid ved at anvende en optimal kombination af stempelringtyper
> Smallere Kompressions- og olieringe
> Overfladebehandling med henblik på længere levetid
> Optimering af stempelringens tværsnit
Ringsæt til Dieselmotorer
For mindre bilmotorer, som typisk skal kunne holde til høje hastigheder og lang levetid, udgøres den typiske ringbestykning af 2 stålringe anvendt til øverste stempelringe samt den 2-delte oliering. Der anvendes også ofte overfladebehandlede stempelringe. Dette kan være nitrerede eller PVD-behandlede ringe (en overfladebehandling som sikrer fysisk gasblokade).
I mellemstore og store dieselmotorer bestykkes stemplerne oftest med 3 til 4 stempelringe på hver. Typisk er kravene til sådanne motortyper at de skal tilbyde høj ydeevne og tillige sikre en yderst reduceret forureningsgrad. I sådanne motorer er 1’ste og 2’den stempelring af typen “Trapezringe” som sikrer at ringen ikke sætter sig fast i ringrillen. Derudover anvendes også ofte PVD ringe. Indføringen af stålringe i sådanne motorer har også reduceret stempelringenes bredde (tværsnit) samt vægt.
Check at du køber originale NPR produkter
Hos NPR vil man gerne sikre at kunder ikke bliver snydt og får leveret billige plagiater og kopier af deres produkter. Derfor kan man via internettet kontrollere stempelringenes ægthed ved at verificere produktionskoden som er anføret under en afrivningsslip på emballagen.
Brug linket nedenfor til at komme til ægthedskontrollen.
NPR - SECURITY CHECK