Bemærk! – Lagervogn produceret November 2023. Til ekstra nedsat pris. Traileren har ubetydelige spor efter udedørs lagring.
Bagtipper med smart semi-automatisk pumpefunktion
Neptun Kipper er en solid og kompakt 2-akslet bagtipper med totalvægt på 2700kg. Egenvægten er kun 550kg hvilket betyder at man opnår en nyttelast på 2150kg. Det indvendige ladmål er 256,5 x 148cm – med en sidehøjde på 30cm. Det samlede rumindhold er således på ca. 1,14 M3 . Vægtfylden på en 1M3 grus er ca. 1600kg hvilket modsvarer en samlet last på 1824kg. Så hvis din bil må trække 2700kg kan du helt roligt fylde traileren til kanten! 🙂
Bagtipperen kan indregistreres med lavere totalvægte ned til 1900kg såfremt det ønskes.
Genialt pumpesystem – Neptun’s bagtipper har både håndpumpe og smart semi-automatisk pumpe!
Det foretrukne hydrauliske pumpesystem på tiptrailere har gennem flere år været elektrisk. Imidlertid er der senest udviklet driftsikre effektive hydrauliske pumper som drives med en akkudrevet bore/skruemaskine. Ved at kombinere installationen med en manuel håndpumpe opnår man, udover en betydelig prismæssig besparelse, også en løsning som giver mange åbenlyse fordele;
- Højere nyttelast (fordi man sparer vægten fra en elektrisk pumpe samt batteri)
- Ingen brug for ladestik & batteri-ladere, eller komplicerede opkoblinger mod trækkende køretøjer.
- Alle (næsten) har en akkudrevet bore/skruemaskine i hustanden eller virksomheden
- Man har altid mulighed for at anvende håndpumpen, hvis skruemaskinen driller eller er løbet tør for strøm
Bagtipper med stærkt chassis og en ladkonstruktion som holder!
For tiptrailere er det altid specielt vigtigt at såvel chassis som ladramme har tilstrækkelig styrke og kan modstå hårdt brug. Neptun Kipper er konstrueret med såvel svejste som sammenboltede komponenter. En fuldsvejst konstruktion kan blive “for stiv” og medføre brud og revner, hvorimod en kombineret konstruktion med både svejste og sammenboltede komponenter giver fleksibilitet og tillader vridning i konstruktionen uden at beskadige chassis og lad-ramme. Chassisrammen er bygget af stål med godstykkelse på 4mm.
Nedfældbare stålsider samt stålbund
På Neptun Kipper kan alle 4 stålsider nedfældes, – dermed kan traileren eksempelvis læsses fra siden med gaffeltruck. Sider og hjørnestolper kan også helt afmonteres, såfremt man har brug for en flad platform til transportformålet. Bagtipperen leveres med stålbundplade. I hvert hjørne af ladet forefindes surringsringe. Siderne er fastgjort udvendigt på ladrammen med kraftige galvaniserede stålhængsler. Bundpladen samt sider er lavet af galvaniserede stålplade med 2mm godstykkelse.
Neptun KIPPER leveres standard med kraftigt centermonteret automatisk næsehjul.
Der tilbydes endvidere følgende tilbehør:
- Løvgittersæt
- Frontstativ
- Høj presenningsopbygning
- Reservehjul & holder
Specifikationer:
- Tiptrailer med bagtip, højtbygget, 2-akslet med bremser
- Aksel og bremsesystem fra tyske ALKO
- Totalvægt/Nyttelast: 2700/2150kg
- Egenvægt: 550kg
- Totallængde: 385cm
- Totalbredde: 160cm
- Læssehøjde: 72cm / Totalhøjde: 102cm
- Ladmål: 256,5x148x30cm (indvendigt mål)
- 4 x Indvendige surringsbøjler i ladet.
- Hjul med 165/R13C dæk
- 1/2 Stålskærme monteret under ladramme
- 13-polet el-system med Multipointbaglygter med bak- og tågelys
- Reflekser monteret forrest samt på side.
- Automatisk sværlast-næsehjul (centermonteret)
- Bemærk – Der medfølger IKKE bore/skruemaskine til den semi-automatiske pumpe. Pumpen kan drives af selv mindre almindelige akku-boremaskiner – påsat 19mm top.
Besøg producentens hjemmeside på neptun-trailers.com