1800kg bådtrailer til tunge speedbåde indtil 21 fod.
Neptun Navy N18-21 er en helt nyudviklet 1-akslet bådtrailer, som passer til bådlængder fra 15′ til 21′ fod. Traileren er konstrueret til en totalvægt på 1800kg med en nyttelast på 1385kg. Den er således velegnet til flere større typer både, eksempelvis tunge speedbåde med indenbords-eller udenbords-motor, samt flere modeller af tungere rib-både.
Stærk konstruktion med optimale justeringsmuligheder
1800kg Bådtraileren er er bygget med et svejst og sammenboltet varmforzinket chassis lavet af kraftige stålprofiler. Aksel og påløbsbremse kommer i bedste tyske kvalitet fra KNOTT. Placeringen af akslen kan ændres fremad eller bagud så man opnår optimal vægtfordeling samt kugletryk på bilens anhængertræk.
For at opnå god understøtning fordeles bådens vægt på 5 kølruller, hvoraf den forreste rulle er højde-justérbar. De bagerste kølruller er monteret på de selvjusterende tværvanger, med sidestøtte-gummiruller som trykkes opad når bådens vægt placeres på de 2 brede dobbelte kølruller. Den bagerste tværvange er konstrueret med vippe-funktion som gør det lettere at styre båden op på traileren ved brug af færre kræfter. På den forreste tværvange forefindes 2 sidestøtter med dobbeltrulle, som kan placeres og justeres hvor det passer bedst til båden. Der er på-svejste surringsbøjler i enden af tværvangerne (begge sider af traileren), så båden kan fastsurres forsvarligt under kørsel.
Placeringen af spilstanderen kan forskydes i længderetningen og stævnstøttens vinkel kan justeres. Det monterede KNOTT håndspil har 2 gear-udvekslinger (som forudsætter manuel flytning af håndsving). Håndspillet leveres med stålwire med krog
Nummerpladeholderen er placeret bagerst i venstre side. Holderen kan drejes ud ved læsning eller losning af båden. Traileren leveres med 14” stålfælge monteret med forstærkede 185R14C varevognsdæk. Over hjulene anvendes kraftige plastskærme med integrerede trinplader foran og bagpå skærmen.
Anvendte kvalitetskomponenter sikrer god funktionalitet og lang levetid
Til produktionen af Neptun Navy N18-21 har fabrikken valgt at anvende komponenter fra gode og førende leverandører. Det sikrer at traileren fungerer optimalt og har en lang levetid. Som ved alle andre mekaniske produkter vil der være behov for servicering og vedligeholdelse gennem levetiden. Ved at anvende komponenter fra anerkendte leverandører vil der være god forsyningsmulighed af slid- og reservedele i hele trailerens levetid.
Specifikationer:
- 1800kg bådtrailer med bremser.
- KNOTT påløbsbremse og KNOTT WPS aksel med stor Ø250mm hjulbremse og vandtætte hjulnav
- Bådlængder fra 15 til 21′ (svarer til 4,55 til 6,4M)
- Totalvægt/Nyttelast mulig i følgende intervaller: 1800/1385kg, 1700/1285kg, 1600/1185kg, 1500/1085kg
- Køreklar vægt: 415kg
- Akselposition kan forskydes fremad eller bagud
- Forreste vangekonstruktion har 1 kølrulle som er justerbar i højden, samt justerbare sidestøtter med 2 ruller i hver side.
- Midterste tværvange har dobbelte kølruller og selvjusterede sidestøtteruller
- Bagerste tværvange har vippefunktion, dobbelte kølruller og selvjusterede sidestøtteruller
- 5 x kølruller i alt
- 4 x sidestøtter med enkelt gummirulle
- Kraftige svejste surringsbøjler ved tværvanger
- Justerbart spiltårn og stævnstøtte
- KNOTT håndspil med 2 gear (udveksling ændres ved flytning af håndsving)
- 13-polet el-system med vandtætte LED multipointbaglygter med tåge- og baklys
- LED positions- & sidemarkeringslygter med refleksfunktion
- 14″ Hjul med forstærkede 185R14C dæk
- Kraftige plastskærme med integrerede trinplader for & bag
- Centermonteret automatisk svær-last næsehjul med smørenippel ved topleje
Overvej eventuelt tilkøb ekstra tilbehør afhængig af bådtype, skrogform samt vægtfordeling.
Besøg producentens hjemmeside på neptun-trailers.com































































