STOR 2 TONS BOGGIETRAILER MED SVEJST CHASSIS & ALUSIDER!
Den nye Neptun Nordica PRO N20-335 2 HL – Påhængsvognen til den kvalitetsbevidste håndværker.
Den helt nye Nordica PRO trailer med 335cm indvendig lad længde, 182cm bredde og 2000kg totalvægt sikrer dig en nyttelast på 1462kg. Hvis ønsket, kan traileren også indregistreres med totalvægte ned til 1400kg. Som noget helt nyt fra Neptun fabrikken, leveres Nordica PRO serien med 30cm aluminiums-sider. Den har fortsat aftagelige hjørnestolper som andre Nordica modeller.
Nordica PRO serien leveres med kompakthjul som sikrer en lav læssehøjde, ligesom PRO modellerne tillige er forberedt til opbevaring af opkørsels-slisker under ladet.
En robust og slidstærk konstruktion
Chassiset på Nordica PRO N20-335 2 HL er konstrueret med 2 kraftige hoved-vanger som er forstærket over akslernes placering. Bundpladen understøttes af såvel hovedvanger, såvel som hele 5 tværvange, samt ladets ydre kantvanger.
Alle 4 sider kan nedfældes. Det anvendte alu-profil som siderne fremstilles af, er helt glat på bagsiden ind mod ladet. Sidernes ender er lukket med profilpropper af plast. Alle sider lukkes med kraftige “overfaldslukketøjer” med gribeøje samt spærrepal. Hængslerne som anvendes til fastgørelsen til ladets kantvanger, er fremstillet af galvaniseret støbegods materiale. Den hængseldel som anvendes i bunden af alu-siden, er fastskruet i en monteringsrille i alu-profilet.
I ladets kantvanger, som er konstrueret som en bred V-profil, er der indbygget optrækkelige surringsøjer Når surringsøjerne ikke anvendes, ligger de undersænket i V-profilet under bundpladens højde. Dermed kan man udnytte ladets fulde bredde, og fastsurre til ladets ydre kanter.
Hjørnestolper på Nordica PRO er svejste & varmforzinkede. De kan nemt afmonteres uden brug af værktøj. Fordi Nordica trailere er konstrueret med hjørnestolper, er det muligt at køre med åben for- & bagsmæk, eksempelvis ved transport af langt gods. Ved afmontering af alle sider og hjørnestolper kan boogietraileren konverteres til flad platform.
Bundpladen som monteres i NORDICA PRO modeller, er en 15mm finérplade med friktionsoverflade. Bundpladen er skruet fast med undersænkede skruer. Ladets kraftige sidevanger beskytter bundpladens kanter ved læsning af gods med gaffeltruck. N20-335 2 HL laster med nemhed 5 EURO paller.
Komponenter fra tyske leverandører i topkvalitet:
Neptun Nordica PRO N20-335 2HL 2000kg, leveres med aksler og bremsesystem fra tyske KNOTT. Akslerne på 2 tons modellen leveres med 200x50mm tromlebremser. Det er komponenter i højeste kvalitet, fra en af trailer-industriens mest anerkendte leverandører.
Søger du en STOR 2 tons boggietrailer til SKARP pris, – er dette helt sikkert traileren du bør se nærmere på!
Specifikationer:
- 2 tons boggie-trailer, 2-akslet trailer med bremser
- Aksler & påløbsbremse fra tyske KNOTT
- Totalvægt/Nyttelast 2000/1462kg
- Egenvægt: 538kg (med sider)
- Køreklar vægt: 463kg (platform uden sider & hjørnestolper)
- Svejst & varmforzinket chassis med svejste trækvanger
- Ladmål 335x182cm (indvendigt mål)
- Totallængde/Totalbredde: 484cm/193,5cm
- Totalhøjde: 97cm
- Læssehøjde: 67cm
- 30cm aluminiumssider
- Aftagelige hjørnestolper
- 15mm Finérbundplade med friktionsoverflade, fastgjort med undersænkede skruer.
- Kraftige støbegodshængsler samt stærke “overfaldslukketøjer” med gribeøje samt spærrepal
- 8 x indvendige surringsringe
- 13″ Kompakthjul med forstærkede dæk: 195/50R13C
- Plast halv-skærm med stænklap ved bagerste aksel.
- Markeringsreflekser på sider.
- 13-polet el-system med LED positionslygter forrest, samt alm. Multipointbaglygter, med tågelys i venstre side, samt baklys i højre side.
- Leveres standard med kraftigt centermonteret Ø60 næsehjul med smørenippel ved topleje.
- Forberedt for montering af sliskesæt under lad.
- Mange tilbehørsmuligheder; presenningsopbygninger, ekstrasider, løvgitter m.m.
Besøg producentens hjemmeside på neptun-trailers.com